På de laboratoriemedicinske afdelinger udfører bioanalytikere analyser og undersøgelser af patientmateriale. Svarene indgår i diagnostisering og behandling af patienterne.
På klinisk biokemiske afdelinger analyserer bioanalytikere patientmateriale på edb-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder. Analyserne kan f.eks. være at bestemme indhold af enzymer, hormoner, fedtstoffer, salte og proteiner.
TopPå afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten. Det kan være hjerte- og lungefunktionsundersøgelser eller blodtryksmålinger. De nuklearmedicinske undersøgelser sker hyppigst ved, at der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre. Sporstofferne bliver fulgt af et gammakamera, der tager billeder af f.eks. knogler, nyrer eller hjerte.
TopKlinisk genetik er et tværgående speciale, der omfatter diagnostik og rådgivning af patienter og deres familier vedrørende genetisk betingede sygdomme og misdannelser.
Specialet udfører laboratoriediagnostik og genetisk rådgivning, samt behandling af visse genetiske sygdomme i samarbejde med relevante kliniske specialer. Laboratoriedelen omfatter specielle genetiske analyser, herunder præ- og postnatal cytogenetik, molekylærgenetik og metaboliske/biokemiske undersøgelser. Den genetiske rådgivning er baseret på den kliniske udredning og diagnostik, tolkning af analyseresultater, risikovurdering samt vejledning og rådgivning af patienter og familier med arvelige sygdomme.
Top
På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne. Bioanalytikeren bestemmer blodtype og –undertyper samt andre analyser relateret til blodtransfusion. Desuden bliver donorblod undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som f.eks. leverbetændelse og aids ikke bliver givet videre.
TopPå klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion. De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven. Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer.
TopPå klinisk neurofysiologiske afdelinger udfører bioanalytikere undersøgelser af patienter med sygdomme i hjerne, nerver og muskler som omfatter epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind. Disse undersøgelser foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.
TopDer er flere veje at gå for en færdiguddannet bioanalytiker - tidligere kaldet hospitalslaborant. Hvad enten du er glad for omfattende menneskekontakt, interesseret i håndværk og kemisk detektivarbejde, eller søger en blanding af patientkontakt og ny teknologi.
Hvad laver en bioanalytiker
Omdrejningspunktet for alle bioanalytikere er at analysere biologisk materiale. Bioanalytikeren undersøger, hvordan det enkelte menneskes organer fungerer samt analyserer på forskellige typer af prøvemateriale. Det kan være blodprøver, vævsprøver, bakteriedyrkning, DNA, hjertekardiogrammer og scanninger, men det kan være fremstilling af f.eks. lægemidler og blodprodukter fra donorblod.
Resultaterne af undersøgelserne bliver brugt af lægerne til hurtigt og sikkert at fastslå, hvad patienten fejler og til at holde øje med, om behandlingen virker. Bioanalytikere arbejder også forebyggende med at finde de første tegn på en sygdom og dermed være med til at forhindre sygdommen i at bryde ud. Det kendes f.eks. fra landsdækkende screeninger for livmoderhalskræft. Arbejdet som bioanalytiker kræver således en bred faglig viden.
Stor nøjagtighed
Du skal være god til at samarbejde med patienter og kolleger, kunne foretage korrekte biologiske og tekniske vurderinger af analyseresultater samt betjene apparaturer korrekt. Bioanalytikerne skal desuden vide, hvad der ligger bag de forskellige analyser, og hvorfor patienterne får taget de forskellige prøver.
Et område i stærk udvikling
De store fremskridt indenfor sundhedsvæsnet betyder, at lægerne skal forebygge og helbrede flere og flere sygdomme, så derfor går det også stærkt med at udvikle nye analysemetoder. Denne forskning og udvikling er bioanalytikerne en helt central del af, så vil også blive en del af et fag, hvor du hele tiden skal lære nyt.
Du får med andre ord et alsidigt arbejde i et dynamisk og levende fag – og rigtig gode muligheder for fastansættelse.
Hvor arbejder en bioanalytiker
Der er stor efterspørgsel på færdiguddannede bioanalytikere, så uddannelsen åbner for mange jobmuligheder. De fleste bioanalytikere bliver ansat på hospitalslaboratorier. Andre bliver ansat i lægehuse, på fertilitetsklinikker, på universiteternes forskningsafdelinger eller på mere specialiserede laboratorier som kromosom- og vævstypelaboratorier. Du kan også blive ansat inden for medicinalindustri og bioteknologi eller eventuelt som salgskonsulent for firmaer, der fremstiller laboratorieudstyr.
På længere sigt er der mulighed for at blive ledende bioanalytiker, afdelingsbioanalytiker, udviklings- og projektbioanalytiker, bioanalytikerunderviser m.m. Indenfor medicinalindustrien kan du blive produktspecialist m.m.
Videreuddannelse
Du kan også vælge at læse videre - læs mere her
På afdelinger for patologi undersøger man væv fjernet ved operation og celleprøver med henblik på at stille en diagnose – fx kræft. Bioanalytikeren sørger for at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.
Top
