Om uddannelsen
Uddannelsen passer til dig, der er interesseret i sundhedsområdet, naturvidenskab og kan lide fag som biologi, kemi og sygdomslære.
Bioanalytikeruddannelsen er også for dig, der gerne vil have job i biotechindustrien, f.eks. NovoNordisk, hvor du er med til at udvikle ny medicin, som kan redde folk i hele verden - eller eventuelt som salgskonsulent for firmaer, der fremstiller laboratorieudstyr.
Du kan selv vælge din specialisering afhængig af, om du har lyst til et job med meget patientkontakt eller hellere vil koncentrere dig om laboratoriearbejdet.
På bioanalytikeruddannelsen er du garanteret en plads i den kliniske undervisning (praktikplads). Det er også muligt at tage dele af uddannelsen i udlandet
Der er seks laboratoriemedicinske specialeområder. Det er disse områder de fleste bioanalytikere i sundhedsvæsenet ansættes inden for: Klinisk biokemi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, patologisk anatomi og klinisk neurofysiologi.
Gode jobmuligheder
Som bioanalytiker har du rigtig gode muligheder for at få et godt job, for der er mangel på bioanalytikere overalt i Danmark*. Som bioanalytiker er du derfor eftertragtet til jobs på hospitalslaboratorier, i lægehuse, på fertilitetsklinikker i biotechindustrien m.m.
*Særligt i Region Midtjylland er jobsituationen dog usikker i indeværende periode (forår 2011) grundet store besparelser i sundhedssektoren.
Nogle bioanalytikere arbejder med forskning på universiteterne og på mere specialiserede laboratorier som kromosom- og vævstypelaboratorier, men uddannelsen kan også give dig job i udlandet på et hospital eller tilknyttet et ulandsprojekt.
TopModulopbygning
Læs mere om indholdet af de enkelte moduler under modulbeskrivelserne nedenfor
______________________________________________________________________
Modulbeskrivelser
Modulrækkefølge:
Der undervises i de samme moduler på alle uddannelsessteder, så du kan godt skifte uddannelsessted i løbet af uddannelsen. Vær dog opmærksom på at det er ikke alle steder at rækkefølgen af modulerne er helt ens.
Modul 1
Bioanalytikerpraksis
Her gives en introduktion til bioanalytikeruddannelsen og bioanalytikerprofessionen samt til kvalitetsbegreber og grundlæggende studieteknik.
Modul 2
Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse
I dette modul undervises i grundlæggende humanbiologi og bioanalyse på celle-, vævs- og organniveau.
Modul 3
Grundlæggende biokemi og bioanalyse
Her arbejdes der med udvalgte biokemiske og mikrobiologiske analyser og deres anvendelse i forbindelse med diagnose, prognose og behandling af patienter.
Modul 4
Bioanalytisk kvalitetssikring
Her er fokus på kontrolmetoder, kvalitetssikring, etik samt patientkontakt. Vi vil også arbejde med din faglige identitet og samarbejdsevne.
Modul 5
Tværprofessionel virksomhed
Dette modul afholdes sammen med andre mellemlange videregående sundhedsuddannelser, f.eks sygeplejersker og radiografer. Modulet sætter fokus på, at alle i sundhedsprofessionerne kan samarbejde, således at diagnose, behandling, pleje og genoptræning sker med størst mulig kvalitet og sammenhæng for den enkelte patient.
Modul 6
Udvidet humanbiologi og bioanalyse
Her sætter vi fokus på den udvidede humanbiologi og på brugen af biomedicinsk analyse i forhold til analyse og diagnosticering af forskellige sygdomstilstande. I modulet indgår også anvendelse af radiofysiske principper.
Modul 7
Udvidet biokemi og bioanalyse
Her ser vi igen på biokemiske og mikrobiologiske analyser og deres anvendelse, men nu også på fortolkningen af analyserne, i forbindelse med diagnose, prognose og behandling af patienter. De biomedicinske problemstillinger vil bearbejdes tværfagligt, idet der tages udgangspunkt i udvalgte sygdomsgrupper.
Modul 8
Molekylærbiologiske og genetiske analyser
Her sættes fokus på anvendelsen af molekylærbiologiske teknikker i bioanalytisk arbejde samt etiske og samfundsmæssige problemstillinger indenfor området.
Modul 9
Valgmodul
I valgmodulerne kan du tone din uddannelse i den retning som interesserer dig mest. Du kan vælge at uddybe nogle af de emneområder du allerede har mødt eller du kan supplere med nye relevante områder i forhold til professionsudøvelsen. I ét ud af de tre valgmoduler der udbydes, kan du vælge et uddannelsesforløb uden for det bioanalytiske fagområde eller du kan vælge at tage valgmodulet i udlandet.
Modul 10
Immunkemiske analyser
Modulet giver dig viden om det humane immunforsvar og dets betydning i forbindelse med sygdomme samt anvendelsen af immunlogiske teknikker i bioanalytisk arbejde.
Modul 11
Valgmodul
Se modul 9
Modul 12
Bioanalytisk udvikling og kvalitetssikring
I dette modul lærer du noget om kvalitet og kvalitetssikring i den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Du lærer også at anvende og kombinere statistiske redskaber i forhold til forsøgsplanlægning.
Modul 13
Valgmodul
Se modul 9
Modul 14
Professionsbachelorprojekt
Her kvalificeres du til selvstændigt og videnskabeligt at kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre et udviklingsarbejde indenfor det bioanalytiske arbejdsområde. Modulet afsluttes med et bachelorprojekt.
For at blive optaget på studiet skal du have en af følgende uddannelser:
Hvis du har andre uddannelser og joberfaringer end de, der er nævnt her, har du mulighed for at få en realkompetencevurdering. Kontakt det enkelte uddannelsessted, hvis du gerne vil have en vurdering af, om en realkompetencevurdering kan give dig adgang til studiet.
Specifikke adgangskrav
Matematik og kemi på C niveau, begge fag bestået mindst med karakteren 02 (6 iflg. 13 skalaen).
De specifikke krav gælder uanset hvilken af de ovennævnte uddannelser, du har som baggrund.
Udenlandske ansøgere
Udenlandske ansøgere der ikke har gennemført en dansk gymnasial uddannelse, skal have bestået "Studieprøven i dansk", som andet sprog for voksne udlændinge.
Vurdering af ansøgerne
De studerende optages efter en samlet helhedsvurdering med udgangspunkt i karakter-gennemsnit suppleret med de adgangsgivende karakterer i de naturvidenskabelige fag.
Som studerende påbioanalytikeruddannelsen kan du søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb.
Du kan søge SU, så snart du er optaget på studiet. De nyeste satser finder du på www.su.dk. Hvis du er eneforsøger, fordobles din SU.
Studielån
Foruden SU’en kan du søge studielån for enkelte måneder eller for hele studietiden.
Har du børn, findes der også supplerende SU-lån, som betyder, at du kan få dit almindelige studielån forhøjet.
Rabat til transportudgifter
SU giver dig mulighed for rabat på dine eventuelle udgifter til offentlige transportmidler
Som bioanalytiker har du uniformspligt
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket tøj du har på som bioanalytiker. Det er et krav, at du følger de lokale regler.
I laboratorierne på hospitalerne:
I laboratorierne på uddannelsesinstitutionen:
I teoriundervisningen udenfor laboratorierne:
Som bioanalytiker har du gode muligheder for at læse videre.
For eksempel kan du:
Hvor :
Med et par års erhvervserfaring kan du blive optaget på diplomuddannelser og masteruddannelser. Du kan også søge optagelse på en kandidatuddannelse på et universitet i Danmark eller i udlandet.